histore

Velkommen til Body Cares Orientalske Mavedanser Skole!!

Historie

Mavedansen og Harmet historie

Mavedansens historie

Når man skal beskrive mavedansen og dens oprindelse, er det vigtigt at skelne mellem den oprindelige folkedans/folkloren og den mere kommercielle mavedans/belly-dance.

Man mener at de første folklore-mavedanserinder kom fra Egypten, men visse beretninger fortæller at de kom fra Indien, de så kaldet gauwe (sigøjnere) som vandre fra Indien og bosatte sig i Syd Egypten, hvor man har fundet danselignende figurer på 5000 år gamle fresker i gravkamrene. Der er afbilledet både mænd og kvinder, der danser sammen eller i separate grupper.Når kvinderne dansede akkompagnerede nogle af dem sig selv på lut eller fløjte. Bevægelsernes karakter kunne være langsomme og graciøse eller mere livlige og inciterende – alt sammen afstemt efter musikkens karakter.

Mændenes dans var mere kraftbetonet med spring fra jorden og med akrobatisk islæt. De blev akkompagneret af flere instrumenter: Harpe, lut, guitar, fløjte, tamburin m.m. eller ved klap og knips. Ved høstfesterne dansede mændene og udførte hurtige bevægelser med stokke, som de slog sammen.

Dansen blev også brugt i forbindelse med ofring til guderne eller til ære for glædesgudinderne – Hator og Bastet.

Desuden var den en fast ingrediens ved de gamle egyptiske fester som et naturligt udtryk for glæde, eller kvinderne i et hushold udførte dansen for at underholde deres herre og frue.

Den oprindelige folkedans menes at have udviklet sig til den nuværende mavedans i forbindelse med at Islam blev den officielle religion for ca. 1500 år siden: Da flerkoneri blev tilladt, begyndte sheikerne at holde harem og disse haremsdanserinder var meget kostbar ”ejendom” som kun blev vist frem for særligt indbudte gæster.

De udviklede danseformen til en gradvist mere afklædt dans, hvor det at danse med bar mave blev mere og mere almindeligt. Den blev dog stadig udført i sin mere eller mindre oprindelige folkloristiske form som almindelig familieunderholdning indenfor hjemmets fire vægge, hvilket også er meget brugt i dag.

I en række arabiske lande er det af religiøse grunde kun muligt for et fåtal af kvinderne at danse offentligt. Religionen eller den kulturelle tradition byder kvinder at tilsløre sig udenfor hjemmet.

De få kommercielle danserinder i f.eks. Egypten er højt estimeret og nyder samme popularitet og stjernedyrkelse, som f.eks. Hollywoods filmstjerner blandt amerikanerne!!!

Harem

Mavedansen har udviklet sig fra den oprindelige folkloredans til sin nuværende form via haremene. Ordet harem betyder ”forbudt eller helligt område”.

I de islamiske landes gamle paladser blev haremet den del af boligen som var forbeholdt kvinderne, men benyttedes også som betegnelsen for kvinderne selv (sultanens hustruer og konkubiner).
Udover kvinderne havde kun sultanen (husherren) og meget nære slægtninge adgang til haremet, som var placeret i paladsets inderste gård.
Kastrerede mænd, såkaldte eunukker, blev anvendt som vogtere af de kvinder, der boede i haremet.
Sultanens sønner kunne blive boende i haremet i deres tidlige barndom indtil de var skoleklar, hvorpå de måtte flytte udenfor haremets mure i paladsets næstinderste gård, hvor mændene boede.

Sønnerne, og især den første hustrus ældste søn måtte leve meget beskyttet og oftest indelukket i et værelse de første mange år af sit liv, da det var meget eftertragtet for hustruerne at få deres søn som tronarving efter sultanen. Denne higen og jalousi kunne afstedkomme flere mordforsøg på tronarvingen, hvis ikke man holdt ham indespærret i sit værelse det meste af den tid han voksede op i haremet.

Sultanen havde ret til at holde 4 hustruer, og derudover boede et stort antal konkubiner i haremet.
Konkubinerne var unge oftest kristne kvinder, der var taget til fange på sultanens erobringstogter. De blev holdt som slaver i paladsets harem, mhp. at de skulle servicere sultanen. Samtidig fik de en uddannelse i husholdning, håndarbejde, religion, kultur, kunst, musik, sang og dans.

Konkubinernes uddannelse i hushold og håndarbejde varetog de gamle kvinder i haremet dvs. sultanens mor, som herskede egenrådigt, og med hjælp fra øvrige gamle kvindelige slægtninge. Broderi var den mest udbredte beskæftigelse blandt de almindelige kvinder i haremet, og der kom hver morgen håndarbejdslærere til paladset, der skulle uddanne kvinderne.

De kvinder, der udviste et særligt talent indenfor musik, sang eller dans, blev trænet i disse kunstarter. Det var meget almindeligt at man valgte den tids betydeligste kunstnere indenfor f.eks. musikken som lærere for konkubinerne. De kom til paladset på bestemte dage om ugen og underviste kvinderne i at spille på instrumenter som f.eks. harpe, fløjte, tamburin eller guitarlignende strengeinstrumenter.

Nogle af instrumenterne krævede lang og hård træning og konkubinerne kunne så få lov til at besøge deres læreres hjem og bo der som gæster mens de øvede sig, og når deres uddannelse var færdig kunne de atter vende tilbage til paladset.

Der blev uddannet mange talentfulde konkubiner, som var mestre i at komponere og spille musik, synge og danse.

De mest talentfulde og smukkeste af konkubinerne udvalgte sultanens moder til at leve omkring sig i hendes afdeling af haremet. Da sultanens moder var meget magtfuld, var dette den højeste status en konkubine kunne opnå i haremet. De blev fritaget fra at arbejde, kunne koncentrere sig om at dygtiggøre sig indenfor deres kunstart, og sultanens moder trænede dem i gode manerer. Hun klædte dem tillige i dyre stoffer og smykkede dem med alskens guld og ædelsten. Alt dette for at de unge kvinder skulle tiltrække sultanens opmærksomhed og om muligt vinde hans gunst, da han som regel altid udvalgte sine yndlinge blandt de konkubiner, der omgav moderen.

Konkubinerne dansede mavedans ved sultanens fester f.eks. for andre landes regenter, men også som underholdning kun for sultanen selv. Dansen skulle fremhæve kvinden i al sin skønhed: Graciøs, yndig, forførende og sensuel, og de var derfor ikke tildækkede som tidligere, men mere afklædte med florlette stoffer og bar mave.